Amazon Professional Seller eller Individual?
Som sælger på Amazon, er der 2 forskellige modeller at vælge mellem:
-
Professional: 39.99$ om måneden
-
Individual: 0.99$ pr. enhed du sælger.
Dette afhænger af, hvilken planløsning du vælger. Den professionelle plan er den ”dyre”. Den individuelle plan er den billige – dog vil vi altid foreslå den professionelle plan, da du er begrænset til at sælge under 40 enheder om måneden med den individuelle. Dette kan være til enkeltmandsvirksomheden, der ønsker hjælp til at sælge på Amazon privat.
Derfor vil vi meget hellere fortælle dig om hvordan du sælger med den professionelle plan, så du kan komme til at sælge grænseløst. Her får man også adgang til langt flere salgs- og rapportredskaber, end man ellers ville.
Da Amazon har fået etableret sig som en af de største platforme for salg på verdensmarkedet er det en no-brainer, at det koster penge at sælge igennem Amazon. Derfor er det vigtigt at have et grundlag at gå ud fra, når man sælger sine produkter igennem Jeff Bezos’ e-handelsgigant.
Hvilke gebyrer er der ved at sælge på Amazon?
Der er et par forskellige Amazon gebyrer man skal være opmærksom på, når man starter op. Herunder vil vi liste de forskellige og fortælle lidt om, hvad de betyder for dit produkt.
Referral fee (henvisningsgebyr = kommission)
Når du sælger på Amazon, tager de det, de kalder, et referral fee, som oversat til dansk er et henvisningsgebyr. Dette betyder blot, at de tager et gebyr for at henvise kunderne til din produkter, som du sælger gennem dem.
De forskellige gebyrer beregnes ud fra ordreværdien (produktets pris + fragt) og hvilken kategori som produkterne befinder sig i. Amazon har oprettet en hel del kategorier og i 30 af disse kategorier svinger gebyrerne fra 5-45%. Hvis ikke dit produkt ligger under en af disse kategorier vil der være et fast referral fee på 15%.
Fulfillment fees (FBA-fee = Gebyr for pluk, pak og forsendelse)
Som vi har forklaret i et af vores andre blog-indlæg kan man, når man sælger på Amazon, benytte sig af Amazon FBA. Dette betyder, at man gennem Amazon kan få opbevaring af sit varelager, pakket og sendt sine produkter med Amazons hjælp. Derudover yder de kundeservice og håndterer returforsendelser og returneringer. Dette er naturligvis også en ydelse man skal betale for.
Gebyret udregnes ud fra produktets størrelse og vægt i forsendelsesklar tilstand. Det vil sige inklusiv salgsemballagen, da det er denne stand som Amazon plukker og pakker den i. Der er forskellige kategorier inden for FBA fees, herunder Small Standard Size, Large Standard Size og Oversize.
Et priseksempel kan være et beskyttelsescover til en tablet, som måler 35 x 23 x 2 cm og vejer 82 gram. Denne vil være i kategorien Small Standard Size og koste $2,7 pr. pluk og pak.
FBA Storage fees (opbevaringsgebyrer)
Når du benytter dig af Amazon FBA, opmagasinerer de dine produkter, som fungerer som et fjernlager for jeres virksomhed. Priserne for dette faktureres månedligt og beregnes på hver 14. dag-basis. Beregningerne foretages på baggrund af, hvor mange kubikfod dine produkter fylder på lageret.
Gebyrerne for dette afhænger ydermere af, hvilke måneder du opmagasinerer dine varer i:
– Januar – September (standard size): $0,75 pr. kubikfod (1 kubikfod er = 0.028 kubikmeter)
– Januar – September (oversize): +$0,48 pr. ft3
– Oktober – December (standard size): $2,40 pr. ft3
– Oktober – December (oversize): +$1,20 pr ft3
Produktet dimensioner indtastes i Amazon af jer, men kontrolmåles, når Amazon modtager produkterne.
Er der forskel på FBA-priser på forskellige markeder?
Ja, der er forskel på at sælge på de forskellige markeder. Det er en god ting at være opmærksom på hvor, man vil distribuere sine produkter når man overvejer at sælge gennem Amazon FBA. Der er f.eks. forskel på USA og EU. Hvis man går med en drøm om at bryde igennem på det EU’s marked vil det være nærliggende at kigge på denne oversigt over forskellige markeders fulfillment fees, der viser de forskellige priser.
Et eksempel kan være, at Amazon tager forskellige gebyrer på hhv. deres hollandske og deres italienske markeder:
– Holland standard pakke (100g emballage vægt) under 0,5kg: 2,65€
– Italien standard pakke (100g emballage vægt) under 0,5kg: 3,94€
Dermed sagt er det en naturlig ting at analysere efterspørgslen på de markeder, der potentielt kunne have interesse for dit brand. Derfor nytter det stadig ikke noget at sælge på det hollandske marked fordi det er billigere pr. enhed end det italienske, hvis der er større efterspørgsel på det italienske.
Der skal laves en beregning og man skal være godt oplyst før man tager beslutningen om, hvilket marked man vil satse på. En anden ting man bør være opmærksom på, er toldsatser, oversøiske fragtpriser og moms i forskellige lande.
Derudover skal dine produkter have de rette lovgivningsmæssige godkendelser, f.eks. skal elektronik være CE-certificeret, og dine fødevarer FDA-godkendte.
Hvordan bliver jeg klar til at sælge på Amazon?
Tjen penge på Amazon ved at være på forkant! Når du skal begynde dit Amazon eventyr skal du have de forskellige specifikationer klar. En god lanceringsstrategi, markedsføringsplan og de helt basale udregninger for afkast af din investering skal være på plads.
Der er mange mindre faktorer, der spiller en væsentlig rolle, når du skal sælge på Amazon. Bl.a. en løbende opvejning af, hvor mange enheder du skal have produceret fra din fabrikant således du ikke betaler unødvendigt mange penge for at have dine varer liggende for længe på Amazons lagre. Det er de små ting, der gør sig gældende når din virksomhed skal skalere på internationalt plan og her står vi til rådighed.
Giver det mening at sælge på Amazon med de mange gebyrer?
Hvis dine produkter ikke er alt for store til en for lav udsalgpris (dermed lav profit), kan det i den grad give mening! Med den rette Amazon markedsføring og det rette produkt vil du få endeløse muligheder for at fokusere på din virksomheds KPI’er. Du får derudover mulighed for at styre din markedsføring med et større overskud i hverdagen. Hos Trademinds er vi eksperter i at sammensætte den optimale løsning for netop jeres mål og drømme, når du ønsker hjælp til salg på Amazon.
Relaterede artikler
Amazon SEO | Ranger øverst på Amazon
Med optimal Amazon SEO kan I skabe mere profitable salg og eksponering